Med en nyfunden glæde for eventyr, følte jeg det nødvendigt at eftergøre kunsten af min ekspedition til fods tværs af Europa. Men efter allerede at have gået Vesteuropa tyndt, og i et desperat forsøg på at udfordre mig selv ved at prøve noget nyt, besluttede jeg mig for at parkere trailskoene og træde i klikpedalerne i stedet.

For personligt at overgå min vandretur, besluttede jeg mig prompte for, at min destination skulle være udenfor Europas grænser. Efter en opvejning af mine muligheder, blev jeg straks hooked på ét helt særligt sted; Saharas ørken. Jeg havde ingen tidligere erfaring med bikepacking, men i Pippi Langstrømpes ånd var det netop derfor, jeg nok skulle klare en sådan tur.

Vind i håret, svedskjolder på ryggen og glad musik i ørene er den bedste måde at opremse min cykelrejses indhold på. Et gennemsnit på godt 125 daglige kilometer kom jeg til Marokko indenfor en måned, og på seksogtredivte dag kunne jeg triumferende løfte min lyseblå cykel over hovedet i strakt arm, mens andet fint og langsomt fyldte rummet mellem mine tæer.